Hvad siger hunden?
Bliv klogere på hundens kropssprog og signaler
DcH Åkirkeby har inviteret Susan Aino Kjær til at holde foredrag i Nexø søndag d. 13/10 2024 kl. 14:30-17:30
Susan Aino Kjær er kendt ansigt i den danske hundeverden – hun har været landsformand for DcH i 3 år, formand for landsuddannelsesudvalget i 9 år, er uddannet instruktør, kredsinstruktør og fungerer som hundeadfærdskonsulent i DcH. Til daglig driver Susan firmaet PawsFit2Go, hvor hun som dyrlæge-eksamineret hundemassør med rehabilitering som speciale udfører behandlinger med hundens fysiske og mentale velfærd i højsædet. Med sin egen hund træner og konkurrer Susan selv IGP.
Det er med andre ord et yderst kompetent og erfarent ”hundemenneske” vi har inviteret til at fortælle om hundens kropssprog og signaler.
Susan Aino Kjær siger:
På dette foredrag vil vi ved hjælp af en masse billed- og videoeksempler se på forskellige situationer, hvor hunden kommunikerer. Vi vil se på, hvad det er, hunden udtrykker med sit kropssprog, lyde og de små, fine signaler, som er en vigtig del af hundens kommunikation.
Er din hund glad og veltilpas? Eller er den vred, usikker eller måske angst? Bliv bedre til at aflæse din hunds kommunikation med dig, med andre mennesker og med andre hunde, så I kan undgå misforståelser og du kan hjælpe din hund til større selvsikkerhed og øget velfærd.
Dato: søndag d. 13/10 2024 kl. 14:30-17:30
Pauser: Der er indlagt en lille pause på 10 min. til at strække ben og en lidt længere på 30 min. til kaffe/the og et stykke kage.
Hvor: Nexø Kultur & Fritidshus, Gl. Postvej 27, 3730 Nexø
Pris: 250 kr.
Tilmelding: https://dchaakirkeby.nemtilmeld.dk/
Frist: 11/10-2024 kl. 9.00
Kontakt: Mai-Britt Lindevang på Mailindevang@webspeed.dk
Foredraget er for alle i DK, der er interesseret i at lære noget om hundes sprog og kommunikation. Har man lyst til at være med fra Sjælland kan man evt. arrangere samkørsel (max. 5 personer) i bil til Bornholm med færgen fra Ystad 12:30 og hjem igen 18:30. Se booking her: https://www.bornholmslinjen.dk