Instruktør
Mai-Britt Lindevang
Beskrivelse
Jeg startede i DcH i 2005 i Dch Hvidovre med min første hund Isha, en Belgisk Hyrdehund Tervueren. Her mødte jeg mange forskellige tilgange til at træne hund. Dog var der en metode som vagte min interesse for hundetræning. Klikker træning. Jeg har ingen uddannelse inden for klikker træning men lærer stadig mange ting om den frivillige adfærd hos hunde ved brug af klikker.
Isha og jeg startede i DcH´s C klasse, som er en begynder klasse og vi sluttede i A klassen. Vi begyndte også til konkurrencer i DcH´s nordiske program som er skov spor og deltog i sporhundeprøver.  I dag har jeg min anden tervueren, Nala, hun fik sin oprykning til A klassen i 2016, men da vi flyttede til Bornholm 2017 blev det ikke rigtig til flere konkurrencer i DcH. På Bornholm gik vi til flere DKK lydighedsprøver, og gjorde det godt men det fangede mig ikke rigtig, så nu går vi så til rally og det er vi glade for, både Nala og jeg.
Jeg fik så Nynne i 2020 en Belgisk Hyrdehund groenendael. Hun er en meget forsigtig pige som har brug for tid og plads, så det bruger jeg meget tid på lige nu. Hun har rykket sig rigtig meget i den rigtige retning så vi er godt på vej. 
 
I DcH Hvidovre kom jeg i bestyrelsen hvor jeg både sad i konkurrence udvalget og et aktivitets udvalg. Her blev der arrangeret lokale konkurrencer i dch programmet samt opvisninger med DcH´s store udvalg af hundesportsgrene. Jeg kom i Dch kreds 6 hvor jeg fik oprettet et Nordiske udvalg, her stod jeg for at arrangerer nordiske konkurrencer og træningsweekender. Og så prøvede jeg også lige at afholde en lille DM udtagelses prøve i sph sporhundeprøver.
 
Jeg tog min første instruktøruddannelse i 2015-16 hvor jeg også tog overbygningen Lydighed. Og igen i 2019 tog jeg uddannelsen og er i gang med Rally og Familie hunden som overbygninger, men pga. corona har der været aflysninger på alt uddannelse. Håber at kunne afslutte de 2 uddannelser i 2022. Jeg har også meldt mig til nose work uddannelsen i 2022 da næse arbejde interessere mig meget hos vores hunde.
Jeg har været på mange andre hundetræningskurser udenfor DcH for at lære tilgangen til de forskellige racer og træningsmetoder. Jeg har flere gange været ved Lea Nor, Dina Doctermann, samt Siv Svendsen og træne med mine hunde. Jeg har lige i 2022 deltaget i et kursus med Rikke Svensson med reaktive hunde. så jeg prøver at holde fast i udvikling og nye træninge metoder.
 
 
Se hele beskrivelsen

Nyheder

Sponsorer