Unghundeholdet

Info

Unghundeholdet

Max. deltagerantal: 6

Holdet er for unghunde fra 6 måneder og op.

Vi træner videre på de grundfærdigheder, som unghunden lærte på hvalpeholdet og vi arbejder på at gøre unghunden mere sikker i udførelsen de forskellige øvelser, f.eks. kontakt til fører, ro, stå, sid, dæk, gå pænt samt kom når jeg kalder. Vi arbejder med at udvikle samarbejdet mellem hund og fører, vi træner udelukkende belønningsbaseret og vi kigger på og øger eventuelt værdien af de forskellige forstærkninger (f.eks. godbidder, leg, ros/klap eller noget helt fjerde) for lige præcis din hund. Der vil også være øvelser, der udvikler unghundens kropsbevidsthed og kropskontrol samt andre aktiviteter, der passer til den enkelte unghunds koncentrationsniveau og interesse på dagen, f.eks. spor og godbidssøg.

Vi er opmærksomme på, at unghunden ofte bliver kønsmoden i denne periode og at hundekroppen derfor er fyldt af hormoner. Det er helt normalt at unghunden pludselig får andre interesser end træning og at den tilsyneladende glemmer alt, hvad den tidligere har lært. Vi kommer nemmest gennem perioden ved at tilrettelægge træningen på et niveau, som passer den enkelte hund – hvilket i praksis vil sige, at vi i korte intervaller træner lette og kendte øvelser med hunden og giver den de nødvendige pauser undervejs.

 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

1006
Søndag Tid: 14:00 - 15:00
Sted: Hegnedevejen 21. , Lille Lys bane
Bestyrelsesformand: Mai-Britt Lindevang /
Instruktør: Mai-Britt Lindevang /

Opstart 20-10-24. .

8 trænings gange 360,00 kr.

Husk at du skal være medlem for at træne i Dch. Årskontingent koster 550 kr.

Tilmeldte: 3/6
Antal dage: 0
Ratepris: 360 kr.
Tilmeld

Nyheder

Sponsorer