Dch Aakirkeby er en lokalafdeling under Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening (DcH).
Vi har siden foråret 2018 tilbudt hundetræning indenfor flere forskellige aktiviteter. Træningen foregår på privat grund: Hegnedevejen 21, 3720 Aakirkeby (se kort nederst på siden). 

Dch Aakirkeby er en forening for alle, der holder af hunde og som gerne vil træne med deres hund. Måske skal hunden bare lære almindelig lydighed – eller måske har du ambitioner om at stille op til konkurrencer i DcH's Program, Nordisk, Rally eller Sporhundeprøve. Lige meget hvilken hund du har og uanset hvor høje ambitioner du har, så er der plads til dig og din hund i DcH Aakirkeby.

Hunden vil lære den mest elementære lydighed på begynderholdene, såsom at komme, når du kalder og gå pænt i snor. Desuden vil der være andre øvelser, som styrker samarbejdet mellem hund og fører. Hunde, der træner i DcH, har den fordel, at de lærer at begå sig socialt blandt mange forskellige hunderacer og blandinger.

Du vil under træningen kunne få hjælp til at løse mange af de forskelligartede problemer, som du kan have med hunden i hverdagen.

DcH har også et frivilligt korps af hundeadfærdskonsulenter, der står til rådighed for alle hundeejere, og de vil gerne hjælpe med alle problemer, store som små. Derudover har DcH har en eftersøgningstjeneste med fører og hunde, som er special uddannet til at finde tabte ting, f.eks. punge, nøgler, briller, høreapparater m.m.

Har du lyst til at komme til træning med din hund, kan du melde dig til et hold, som passer til lige netop dig og din hund.

Vi ses i foreningen.

Nyheder

Sponsorer